Fra bogen "Wienerbørn i landflygtighed"

"En September Aften i 1919 steg et halvt Hundrede forkomne Wienerbørn med deres fattige Bylter ud af Gedserekspressen paa Københavns Hovedbanegaard, uden at der blev lagt særlig Mærke til dem. De blev afhentet af de Værtsfolk, der havde lovet at tage sig af dem, og snart var alt stille og roligt igen paa Perronen, uden at man kunde se, at en Epoke, der skulde faa Betydning for mange Tusinde danske Hjem, var blevet indledet med dette fordringsløse Forspil."

Dette første initiativ til at bringe wienerbørn til Danmark blev taget af fru Emmy v. Meidinger, gift med den danske generalkonsul i Wien, sammen med private bekendte. Børnene ankom 16. sept. 1919 til Gedser efter rejse med ordinære tog fra Wien til Warnemünde og blev placeret på Falster, i egnen omkring Køge samt ca. 50 i og ved København.

Kort tid derefter dannedes Komité for Wienerbørns Ophold i Danmark med medlemmer fra hele Danmark. Formand for komiteen blev overretssagfører Sigurd Jacobsen.

I aviserne opfordredes folk til at støtte sagen; ved kontante bidrag til rejseomkostninger eller ved at tilbyde at tage et barn på ophold i 3 måneder. Her er et eksempel på en indbydelse: 

"9.12.1919

"Da vi, Gud ske Lov! har nok baade at bide og brænde, tilbyder vi herved, at De maa sende os to af de udhungrede Wienerbørn, som vi saa en Tid vil være i Forældres Sted.

Da vi altsaa kan have to, vilde vi egentlig gerne, om de kunde være Søskende. Det vilde jo ogsaa være saa rart for Børnene.

Alderen 4 til 8 Aar vilde passe os bedst; men det gør ellers ikke saa meget, kun maa de være saa store, at de selv kan klæde sig paa og af; thi da vi er ene to, min Hustru og jeg, saa har vi ingen Husassistent.

Børnene behøver ikke at have Tøj udover hvad de skal have at rejse i; thi vi skal nok forsyne dem med, hvad de maatte mangle.

N. C. A., Førstelærer og Hustru."

Parret modtog to søskende, underofficersbørn, der var i DK i 5 måneder.

Da aktionen kunne gå i gang, rådede komiteen over 400.000 kr., dels modtaget gennem indsamlinger i dagspressen og dels som bidrag fra enkeltpersoner.Efterhånden nåedes 300 indbydelser. Da man modtog en henstilling fra Wien om at modtage 400 børn på én gang, indbød komiteen derefter 400 børn, selvom alle disse ikke var anbragt.

4. november 1919 afgik det første børnetog som ekstratog fra Franz Josefs Banegård i Wien med 416 børn. " ... udhungrede Børn" i tyndslidte, hullede klæder i kolde kupeer pga. kulmangel. Proviantering i Wien havde ikke været mulig; børnene havde kun den mad med, som hjemmene havde kunnet afse.

Natten ml. 5. og 6. november nåede toget Warnemünde og den ventende danske færge. Som toget kom frem gennem landet og folk så, hvor udhungrede børnene var " ... blev beredvillige Hænder strakt ud for at faa Lov til at tage et Barn med hjem". Børnenes udseende gjorde stærkere indtryk end tidligere udsendte skriftlige opråb. På Kbh. hovedbanegård var mange mødt frem for at se børnetransporten; også her gjorde børnenes udseende indtryk. Ledsagerne måtte gribe ind for at sikre, at børnene blev afhentet af de ventende indbydere og ikke blev bemægtiget af andre fremmødte personer.

Ovenstående er baseret på Sigurd Jacobsen: Wienerbørn i Landflygtighed. 1943.

Du kan se en række illustrationer fra bogen Wienerbørn i Landflygtighed , klik her .